Mzungu Klaus

Så kom vi af sted, og vi er nærmest blevet pumpet med oplevelser. Flyrejsen gik rigtig godt, især på flyet fra Kenya Airways var der rigtig god service. Vi ankom til lufthavnen i Nairobi, hvor vi skulle til at søge visum, her fik man sin første anderledes afrikanske oplevelse. Ved den skranke skulle vi betale 25 dollars for 3 måneders turistvisum, og da man kiggede ned på skrivebordet så man et virvar af dollars og visumansøgninger, og nogle af pengene smuttede bare direkte ned i lommen på damen ved skranken.
Vi blev hentet i lufthavnen af en chauffør, som skulle køre os ud på platformen. Vores ”bus” var en gammel Toyota varebil med 11 sæder bagi, og man var heldig hvis selen fungerede. Efter 1 times kørsel blev vi delt i 2 busser, og chaufføren sagde, at jeg skulle komme om og sidde på forsædet, jeg har ingen ide om, hvorfor jeg skulle det, men tror bare, det var, fordi han ville have selskab. Vi kørte i 3 timer, hvorefter vi ankom til Nanyuki, her fik jeg min første ” Mzungu (hvid mand) oplevelse”. Da bilen stoppede, gik der ikke mere end 30 sek. før bilen var omringet af folk, som gerne ville sælge os alt muligt. Det var en lidt skræmmende oplevelse, for de var meget nærgående.
Da vi ankom til platformen, fik vi tid til at slappe lidt af og fik tid til at pakke ud, hvor jeg opdager at min solcreme har åbnet sig i min taske. Derefter fik vi en rundvisning af de piger, som bor her til daglig (skolen er en pige skole, og er ejet af et amerikansk par. Skolen er kun for piger, som kommer fra meget fattige familier fx fra slummen, de giver dem en uddannelse på 4 år).
Så var det tid til det første måltid i Kenya, og det stod på bønner med kartofler, men det smagte faktisk ganske fint. Vores bekymring om, hvorvidt vi fik nok mad, blev hurtig afkræftet, man får kæmpe portioner, og pigerne på skolen spiser utrolig meget. Jeg har set Jacob levne noget, hvor pigerne har spist op (det er ikke hver dag det sker).
Morgenmaden lyder på hvedegrød som ligner lidt tapetklister, men smager meget godt. Til grøden får vi enten passions frugt eller banan, brød, pandekager eller omelet.
Anden dagen var også dagen, hvor vi hørte, at vi havde fået en ny nabo. Der er flyttet en flodhest ned i floden som ligger 150-200 meter fra platformen. Så det synes jeg er mega ”Afrika agtigt”
Vi blev også introducerede for den lokale ”7/11” som var et lille skur med gæs vandrende ud og ind i huset, strøm var der heller ikke noget af, men man kan købe Coca Cola 
Vi bruger utrolig meget tid på at komme ind under huden på de lokale, vi har bl.a. spillet fodbold med nogle af de lokale drenge, og vi har været rundt ved nogle af de lokale stammer, hvor vi så små huse på 15-20 m^2 huse 6 personer. I dag (torsdag) var vi ude på en lokal skole for at følge nogle timer, da vi selv skal undervise på skolen i næste uge.
En sjov oplevelse var, da vi var ude og besøge de lokale, så kom der en kæmpe regnbyge hvorefter vi alle (18) blev inviteret ind i deres hytte. Så vi sad 18 hvide mennesker med mor og bedstemor, mens børnene blev lukket ud i et skur, men de sagde intet til at 3 geder klemte sig ind i stuen.
I dag var vi oppe og spille fodbold med pigerne fra den skole, hvor vi bor på, og det var helt vildt sjovt. Alle gik bare helt vildt op i det. Vi spillede 2 x 45 min, og det har givet mig en meget rød hud, så det var den første solskoldning.
Alle børnene er bare helt fantastiske, hver gang de ser en Mzungu (hvid mand) råber de altid ”how are you?” og det er selvom, de er flere hundrede meter væk. Hvis man stopper op og snakker lidt med dem, så er de næsten umulige at slippe af med igen. Men de er bare super søde.
Nu har vi snart været her en uge, og man begynder så småt at vænne sig til omgivelserne, og til trods for vi kun får kød en gang om ugen, og jeg indtil nu kun har fået 1 varmt bad, så er det bare et fantastisk sted og nogle fantastiske mennesker at være sammen med.