Mt. Kenya

Jambo

Så er det tid til en lille opdatering igen, vi oplever simpelthen så meget, så hvis jeg skulle berette om det hele ville det nærmest blive en mindre bog. Så jeg har plukket lidt ud som jeg synes kunne være sjovt for jer at høre.

Daraja er efterhånden ved at blive vores afrikanske hjem, man er begyndt at komme ind i en dagligdags rutine. Vi starter ofte dagen med en lille løbetur, det er ret hårdt da vi bor i 2000 m højde, man kan tydeligt mærke den tynde luft. Men en løbetur er ikke som i Danmark, for det første så, hilser man på alle man møder, selv om man aldrig har mødt dem før, for det andet så bliver man over begloet, og for det tredje så risiker man at støde på dyr man normal ikke ser. Fx var Jacob og mig ude på en lidt længere tur en dag, da en gruppe på 10-15 bavianer valgte at krydse vejen. Zebra, kameler og giraffer lever også her i området, så dem ser man også tit. Efter morgenmad har vi undervisning, som forsætter efter frokost, det lyder måske lidt tørt men det er meget alsidig undervisning, så det er ikke så slemt.

Vi har også været omme på den lokale skole hvor vi skulle undervise et par timer, jeg skulle undervise i blodkredsløbet. Det var en sjov oplevelse, at komme ind i en klasse med 51 børn, som alle rejser sig om når man kommer ind. Men de sagde ikke en lyd under hele undervisningen, og de sagde det var en fantastisk undervisning, men ved ikke om det var noget de var blevet dikteret af læreren.

Den nærliggende by Nanyuki er en by med ca. 50,000 indbyggere, her bruger vi en del tid inde her er der mulighed for at gå på cafe, købe ind og komme på lidt hurtigere internet. Den internet cafe som vi benytter, koster det 4 kr. i timen så det er lige til at overskue. Vi benytter os også meget af en fransk cafe, som er mange gange dyrere end andre kenyanske cafeer men maden er helt i særklasse. Vi køber meget frugt, som vi spiser mellem måltiderne, frugt koster ingen ting. For 10 kr. kan du få 15 bananer, 10 passions frugter, 1 mango, 3 avokado og 1 hvidløg.

Vi har også haft en del med Massaier at gøre, en aften var de og danse for os, det er imponerende at se hvor højt de kan hoppe. Vi var også oppe ved en lokal Masai familie, hvor vi skulle hjælpe med at murre en mur i deres hytte. Vi bed mærke i at det kun var kvinderne som lavede noget, mændene stod bar og så på og snakkede. Så spurgte jeg en af mændene om hvorfor det kun var kvinderne der arbejdede, hvor efter han svare, at mændene jo selvfølgelig skal holde vagt! Så det var da en rollefordeling som jeg stærkt vil overveje at bringe med tilbage til Danmark.

I lørdags gik det så løs, vi skulle bestige Mt. Kenya. Vi startede med at slå et smut forbi Nanyuki, for at købe nogle kiks og energibar. Kl. 12 var vi så ved gaten(2600 m.) til bjerget, hvor vi fik pakket det sidste i vores rygsæk. Den første dag gik rimelig let og vi var ved første campen Old Moses(3300 m.) kl 16, en tur på 9,5km. Temperaturen var nu nede på ca 5 grader, og med en trope sovepose var et ikke nok til at holde varmen.
Næste morgen skulle vi vandre videre til næste Shipton (4200m) som var næste camp. Det var en tur på 14 km, og her blev terrænet noget mere kuperet. Den tynde luft begyndte også at påvirke folk, flere fik lidt højdesyge bl.a. i form af hovedpine og hvertrækningsproblemer. Turen tog ca 7 timer, så men var ret brugt da man kom frem.
Den aften gik vi i seng lige efter aftensmad ca kl 8, da vi skulle tidlig op næste morgen. Pga. kulden minus 8 grader (også inden for) og at der var en lille mus på vores værelse, så valgte 2 af pigerne at rykke op til mig i den dobbelte overkøje. Men med kulde, en seng man ikke kan ligge strakt i og 3 personer i en seng, medførte at da vækkeuret ringede kl 02.30, så havde jeg ikke lukket et øje. Vi fik et krus te og nogle kiks, for turens hårdeste etape, de sidste 4.5 km til toppen. Til de 4,5 km var der afsat 3 timer, det siger lidt om hvor stejlt det var. Det var kul sort da vi kom ud, heldigvis skulle vi tilbage til Shipton og have morgenmad så vi kunne lade vores rygsæk stå. Vi bevægede os af sted på én lang række med hver vores pandelygte.
Nu kunne man også mærke at man ikke havde vandrestøvler på, men kun et par løbesko, hvor der intet greb er sammenlinet med et par vandrestøvler.
Man kom helt ind i en form for trance, man så bare på fødderne på den person foran. Der var også flere som havde fået hovedpine som følge af højdesygen, jeg der i mod kunne ikke mærke noget til højden, men jeg havde været så heldig at få nogle mave problemer. Det er ikke sjovt at befinde sig på en klippeskråning i små 5000 m, og det eneste der fylder dit hoved er ”JEG SKAL BRUGE ET TORILET”, så er 3 timer lige pludselig utrolig lang tid. Først da vi var nær toppen og kunne se det begyndte at lysne i horisonten fik jeg tankerne flyttet.
Vi var helt oppe og køre da vi nåde toppen(5 km), man befandt sig nærmest i en form for rus, vi fik taget en masse billeder.
Men da vi havde ventet i ca 10 min, så så jeg noget af det mest imponerende, jeg nogensinde har set. Det var en helt fantastisk solopgang, helt ubeskriveligt. Da vi havde tilbragt ca 20-30 min på toppen, skulle vi bevæge os tilbage til campen Shipton. Det var lidt vildt at se det sted, hvor vi havde kravlet op få timer før. Men det var teknisk meget svarere at kravle ned end op, især med løbesko. Da vi kom til Shipton var vi stadig helt høje, jeg blev forenet med et toilet, hvilket jeg var meget glad for.
Efter at have indtaget morgenmad, skulle vi bevæge os helt tilbage til gaten, det vil sige en tur på 14km + 9,5km i kuperet terræn, og på daværende tidspunkt havde vi jo kravlede de 2 X 4,5km til toppen. De første 5 km gik fint folk var stadig lidt oppe og køre, så begyndte folk at blive trætte og 5 km før vi nåde Old Moses (det sted hvor vi skulle have vores frokost) bliver vi ramt af en kæmpe regnbyge. Alle blev fuldstændig gennemblødte, og det slog folk helt ned, nogle af pigerne kunne slet ikke overskue det mere.
Det sidste stykke gik smertefrit, og da vi kom ned blev vi hentet at en Matatu. Vi spiste på Daraja, og gik tidlig i seng. Den nat sov jeg så godt, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet så godt.

Det var vores tur til Mt. Kenya, en mega fed og hård tur.