Hej

Saa har jeg fundet lidt tid til at skrive lidt paa min blog igen. Der er gaaet et stykke tid siden sidst, saa i kan naesten regne ud at vi har oplevet en del.

Efter Mt. K gik der det meste af en uge foer man var helt paa toppen igen, saa det var lidt sloevt med de fysiske udfoldelser i den uge. Vi var ogsaa begyndt paa den sidste del af opholdet paa Daraja i Kenya, men som den foerste del var det super sjovt og man fik en masse oplevelser.

Vi var bl.a. en tur ude ved de lokale hvor vi skulle spise aftensmad, men vi skulle ogsaa hjaelpe med at lave alt maden. Vi blev delt op i grupper paa 3 dansker og blev derefter fulgt ud til familierne. Vi fik hilst paa familien, og synes det var et fin sted vi var kommet ud, hun viste os hvor koekkenet var og vi skulle lige til at gaa ind men blev bedt om at vente, saa gik konen lige ind og ud kom 5 faar og 3 hoens. Vi skulle lave Chapati, som er et broed man laver paa en pande, med noget groensags tilbehoer. Alt maden skulle laves over et lille baal som var inde i hytten, saa efter 10 min saa sad vi alle 3 med vand i oejnene, dels pga. vi snittede loeg, men mest pga af roegen. Men jeg tror ikke hoensne var tilfredse med at de ikke maatte vaere i koekkenet, for flere gange tog de chancen og loeb tvaers over dej, gryder og baal for at komme ind. Det var sjovt at proeve at lave mad paa den maade, men Thomas og mig havde det ogsaa lidt godt, de er ikke saa vant til drenge laver mad, saa det var Josefine som trak det store laes.

Den naestsidste dag vi havde paa Daraja, blev vi ogsaa inviteret til thanksgiving. Det var min foerste thanksgiving, og det var super hyggeligt med godt selvskab og rigtig god mad. Man foelte sig rigtig velkommen og naesten som en del af familien. Mr. D (ejeren af skolen) giver virkelig de piger en chance som er helt ekstrem, for de fleste er det naesten den eneste de har (2 dage foer vi skulle afsted blev en af pigerne sendt hjem da hendes storebror doede, formentilig af AIDS, sidste aar doede hendes far i et trafikuheld, og for 5 aar siden doede hendes mor af meningitis, saa nu er hun den aeldste i den soeskendeflok). Men det er naesten ikke til at fatte at pigerne har det super humoer og den glaede, naar man taenker paa hvad de har vaeret igennem.

Den sidste aften foer vi skulle afsted, havde vi bestemt os for at vi skulle i byen og have et par oel. Vi startede mad at tage ud og spise, hvor vi fik 3 retter super laekker mad til ca 70 kr, og en halv litter oel kostede 10 kr. Saa der smuttede et par stykker af dem ned. Efter det tog vi en taxi i byen, ind paa et diskotek som var super moderne, hvis det ikke var for alle afrikanerne ville jeg tro man var i et vestlig land. Men vi drak lidt mere og var efterhaanden ved at vaere i ret god stemning. Saa jeg gik op for at oenske Bon Jovi Living on a prayer, men sangen kom aldrig, tvaerdimod kom der en dame som stak mig en mikrofon, og i det sekund jeg tager imod den, gaar det op for mig at jeg skal op og synge karaoke. Saa der staar jeg hvid mand, har faaet stoppet musikken for at synge karaoke! Heldigvis kommer Thomas S og hjaelper mig gennem sangen. Resten af aftenen loed paa flere oel og kl 4 tog vi paa hotel og sov.

Saa var tiden kommet for at vi skulle til Dar es Salaam, vi ankom kl 10 loerdag morgen. Vi tog ud i et kaempe shoppingcenter som var fyldt med vestlige butikker, og der var pyntet op til jul saa det var en helt som at vaere hjemme igen.

Vi bor paa MS guesthouse i Dar som er et dejlig sted som ligger 200 m fra havet, apropos havet saa var vi en tur ved stranden i soendags. Det var den mest laekre bounty strand, med palmer og lysseblaat vand, og det gjorde heller ikke noget at en oel kun koster 8 kr og blev bragt ned til din strandstol. Saa det var en lidt anden foerste advent end man er vant til i Danmark. Men… naar man opholder sig ved standen i 6 timer, saa er vand noget man skal drikke meget af. Det havde jeg aabenbart ikke gjort, saa jeg fik vel hvad man kalder god gammeldags solstik… Meget ubehagelig, saa hele soendag aften og hele mandag, var jeg svimmel og havde kvalme. Men nu er jeg frisk igen, og jeg skal nok drikke rigligt med vand nu. 

Men varmen er helt ekstrem her nede, man sveder konstant. Saa jeg glaeder mig til at komme til Arusha, hvor temperaturen er paa ca 25, 26, 27 grader. Da vi skulle bestille billetter til turen til Arusha, skulle vi en tur forbi busterminalen her i Dar, og det var noget af en oplevelse. Gennerelt har folk vaeret mere afslappet her i Tanzania end de var i Kenya, men da vi var paa busterminalen var det som at gaa ind i en anden verden. Der stod 15 maend som gerne ville saelge billetter til os, men de var ekstrem aggressive, og det hele kulminerede da 2 maend begyndte at slaas fordi de ville saelge til os. Det var ret vildt, men Jacob og mig fandt det enlig ogsaa meget underholdende. Billetten til Arusha kostede 25000 tsh (100 kr) og det er en tur der tager mellem 7 og 10 timer.

I morgen tager vi som sagt til Arusha, og skal moede vores familie som vi skal bo ved de naeste 3 maaneder, saa det bliver sjovt at se hvad de er for nogen.

Jeg har ikke mulighed for at ligge billeder ind, paa denne computer som jeg bruger her, men skal proeve og se om jeg ikke en gang i denne eller naeste uge kan faa dem lagt ind.

Glaedelig 2. decmber til jer alle

/Klaus

Ps. Hvis der er stavefejl i min tekst, saa er her steder i kan klage;

Charlotte Bork Høvsgaard (laerer paa htx)

Mor og far for at undlade at give mig de gener saa man staver rigtig

Microsoft for ikke lave dansk stavekontrol i alle deres office-pakker

Undertegnede kan ikke stilles til ansvar!