Mambo vipi
Så ankom vi til Usa River en by på ca. 40,000 indbyggere, og hvor ideen om asfaltveje ikke har slået igennem, men byen er ideelt placeret mellem Moshi og Arusha, med 20 km til Arusha. I Usa ligger der en lille restaurant, den hedder chicken inn og er ejet af mr. Kili og hans kone Anna, de har fornøjelsen af at have Boutrup og mig boende i 3 måneder.
Nu har vi været i Usa i 10 dag og vi er så småt ved at falde til i disse nye omgivelser, og som i kan læse er vi blevet placeret på en lille restaurant, og det er ikke dårligt. Vi havde gået og forberedt os på at det kunne blive 3 måneder med ugarli, men i stedet står vi hver morgen op til en frugttallerken med mango, ananas, vandmelon, appelsin og banan, serveret med et glas hjemmelavet mango-papaja juice, efter vi har spist det kommer de og spørg om vi kunne tænke os noget ristet brød eller noget æg. Så det er noget vi kan lide. Ligeledes er lunch og dinner også rigtig godt, vi får meget forskelligt, og mindst kød engang om dagen. Så hvad angår maden, så er vi meget taknemlige, men også vores værelse er i særklasse, vi har en lille tilbygning som de oprindelig lavede til udlejning, men det var ikke en stabil nok indtægt så de valgte at have volontører boende i stedet. I vores værelse har vi to senge, en dobbelt og en ¾ seng, et skrivebord og et lille badeværelse med bruser og et rigtigt toilet. Jeg synes godt man kan sammenligne det med et lille hotelværelse, så det er super dejligt.
Som sagt bor der ca 40,000 mennesker i Usa eller det vil sige det tror man, der er ikke rigtig nogen som ved hvor mange mennesker der bor her, samme problem har man i Arusha, hvor man ved der bor mellem 400,000 og 1,2 mil mennesker. Men Usa virker ikke så stor, men folk bor også meget tæt, og det er store familier. Men vi er ikke de eneste danskere her i Usa, der er 4 unger volontører som arbejder på et børnehjem 2 min fra hvor vi bor, på det børnehjem er også Mogens og Hanne Ejersbo (Jacob Ejersbo’s forældre), 2 teologistuderende og så er der den danske konsul fra Arusha. De har taget rigtig godt i mod os, og vi har allerede været ude og spise 4 gange. Så det kunne godt gå hen og blive lidt dyrt. Men der rigtig hyggeligt og de kan vise os mange ting i området, især Gert som er konsulen og som har været her i over 25 år. Den anden dag vi var ude og besøge ham og se den danske konsul, og han fortalte at vi kunne komme med ind og se nogle retssager (I Arusha ligger den domstol som afgøre sagerne om folkemordene i bl.a. Uganda og Rwanda) så det kunne være spændene at komme ind og se. To af de andre volontører, har været inde og tale med en indsat som bl.a. står tiltalt for at have beordret 12 FN soldater skudt.
Et sted vi også bruger en del tid er i Arusha, det at Usa River er placeret mellem Arusha og Moshi gør at der går busser hele tiden, så vi stiller os bare op til vejen venter 2 min og tager en dalla til 2 kr. I Arusha kan man få stort set alt, der er alt lige som i en dansk mellemstor by. Jeg ved jeg har nævnt det før, men siger det igen, det at færdes i trafikken er altid en oplevelse. Da vi i går skulle hjem fra Arusha, kom vi midt i myldretiden, så vi holdte i kø i lang tid, det blev åbenbart for meget for vores chauffør for da vi kom til en rundkørsel og trafikken stadig sneglede sig af sted, så trådte han på speederen og kørte modsatvej rundt i rundkørslen. Køre over for rødt og overhalinger indenom er også nogle af deres favorit discipliner.
Men vi kom jo også til Usa for at undervise nogle unger, men da hele december er juleferie kan vi ikke undervise på den primary school, så i stedet skal vi undervise de børn som er færdig i primary school og skal videre i secondary school. Men det det har været lidt rodet, vi har ikke rigtig haft nogen ide om hvad vi skulle undervise i, og har ikke fået noget at undervise ud fra. Vi fik bare besked på at undervise i grammatik, og de som kender mig vil vide at jeg er en dør til engelskgrammatik. Så indtil nu har vi kun undervist 2 gange og det var ikke ligefrem nogen succes, så vi har været på nettet for at finde noget vi kunne bruge. Så i morgen (mandag) håber jeg det bliver lidt bedre.
Vi har ikke så mange elvere endnu, vi har kun haft 11 fra det børnehjem hvor de andre arbejder, men det tal er blevet reduceret til 10 da en af pigerne er blevet indlagt. Hun er en af 4 piger som har HIV på børnehjemmet. Men hendes situation er meget kritisk, hun er blevet angrebet af noget der hedder ”Steven Johnson syndrom” en sygdom som angriber huden. Lægerne siger at hendes chancer for at overleve ligger på 60 %. Men det værste er næsten at lægerne og sygeplejerskerne, nærmest ikke gider bruge tid på børn med HIV, de har lidt den indstilling at de skal ”jo” dø alligevel.
Ang. julen så kan jeg godt mærke at jeg savner det mere end jeg havde regnet med, især efter vi er kommet til Usa hvor vi har mere fritid, så får man mere tid til at tænke på alt det der hjemme.
Nu glæder jeg mig til at modtage den pakke der skulle være på vej
/Klaus
PS. I går aftes så vi den første slange, det var en ca. 40 cm lang sort bandit, den havde gemt sig inde på toilettet i restauranten. Så var det heldig at der lige var en Massai som kunne slå den ihjel med sin kæp (det er også første gang jeg har oplevet Massaierne har kunne drage nytte af altid være bevæbnet)
PPS. Her er en lille smagsprøve på hvad Boutrup og mig laver når vi keder os;
Madliste til når vi kommer hjem
• Det kolde bord
o Varm leverpostej, bacon, og champignon
o Karry sild med æg
o Pålæg med italiensk salat
o Tun mousse
o lakseruller
• Morgenmad
o Rundstykker med en masse tilbehør
o Høj Kanelsnegl
o Stor portion Musli
• Bedstemors tomat suppe
• Spinat/Butterdej(Aftensmad)
• Mørbrad med katoffler og bernaisesovs
• Kærnemælk(Klaus)/ Mælk
• Pizza udefra
• MacDonalds/Burger King
• Kold kartoffelsalat
• H J’s spagetti og kødsovs
• And
• Rejetærte
• Kager
o Papirskage(kokos)
o Æbletærte med fløde
o Chokoladekage
o Squashkage
o Banankage