Jul og Zanzibar

Hej igen alle sammen.
Det er ved at være et stykke tid siden sidst, og jeg kan snart ikke huske hvad jeg skrev om, men jeg tror hovedsagelig denne blog vil komme til at omhandle julen, vores Zanzibar tur og en begravelse.
Men for at starte med julen, så fejrede vi julen sammen med de andre danske volontører som bor her i Usa, så mens i sad med and og risalamande, så fik vi en 3 retters menu som vi spiste her ved Kili (vores restaurant), det var rigtig hyggeligt. Efter aftensmaden gik vi ned til Mogens og Hanne hvor vi fik et par øl eller fem, super hyggeligt at være sammen hele dansker banden.
Den 25. som jo er den dag hvor de fejre julen her i Tanzania, så vi måtte op kl. 6.30 for at være klar til at gå i kirke med familien. Men en 2-3 timer lang gudstjeneste på Swahili kan godt være en hård omgang at komme igennem efter en nat uden alt for meget søvn. Men vi klarede det, og da vi kom hjem skulle vi så med op og spise ved Mama’s forældre, hvor vi fik en rigtig lækker frokost. Vi sluttede dagen af med at tage med familien på restaurant.
Så stod den ellers på Zanzibar, det var noget vi havde glædet os rigtig meget til, og vi ville også komme til at se alle de gamle volontører igen. Men for at komme til Zanzibar så skulle vi ud på en stører rejse, først skulle vi til Dar, det tog 9 timer i bus, så da vi kom frem var vi nød til at tage en overnatning der før vi kunne rejse videre. Men dagen efter ankom vi til Zanzibar, hvor vi tog en taxi videre til Paje som er en by som ligger på østkysten.
Vi boede på den gamle MS platform, altså der hvor volontørerne var en måned inden de blev sendt på volontør opgaver. Det samme vi var i Kenya. Det er et super lækkert sted, som ligger lige ned til stranden (der ligger en masse billeder på facebook).
Det var rigtig dejlig at hilse på dem alle igen, og høre hinandens forskellige historier. De første dage udrettede vi ikke så meget, vi slappede bare af, nød stranden og en øl eller to. Men så efter et par dage havde vi bestemt at vi ville ud og snorkle en tur, og et par af pigerne havde mødt en lokal mand som sagde det kunne han sagtens klare. Så vi havde aftalt et møde med ham, da vi mødte ham blev jeg måske en smule bekymrede, vi mødte ham og hans kone under en palme, nede på stranden. Han var så fuld at han knap kunne lægge to tal sammen, hans kone var total skæv og sad med fråder om munden, mens deres lille barn sad og spiste sand. Men sagen var at han kunne lave det rigtig billigt, så vi valgte at tage chancen. Aftalen blev så at vi skulle mødes den følgende dag, hvor vi så skulle ud og fiske med harpun, snorkle og til sidst ud og svømme med delfiner.
Næste morgen stod vi som aftalt på stranden kl. 9 og vores guide var der også til tiden (eller 20 for sent, men det tæller som til tiden i Afrika). Vi hoppede på båden og sejlede ud på den anden side af brændingen, og da båden kom der ud stod den ellers på bølgegang. Vi fik lov at snorkle lidt rundt, og kigge på de fisk vi kunne finde, det var meget hyggeligt. Men da vi så kom tilbage i båden, og de smed et par ligner ud for at fange noget fisk til vores frokost, da kunne man begynde at mærke bølgerne. Næsten alle i båden blev søsyg, og der var flere som lige måtte knække sig engang. Vi besluttede så at sejle ind på den anden side af brændingen, hvor vi fandt nogle koraler på ca. 3 meters dybde som vi kunne snorkle rundt mellem. Det var super flot og en stor oplevelse, der fik vi også lov at svømme rundt og skyde med harpun (den var nok ikke gået i DK at skyde med harpun mens der svømme 10 andre rundt omkring dig, men her bliver det økonomiske vægtet højere end det sikkerhedsmæssige).
Derefter skulle vi lige hjem et kort smut, og han sagde han ville hente os 10 min senere. Der gik så næsten to timer før han kom, og på det tidspunkt var kl. næsten 5 og vi havde stadig ikke fået nogen frokost. Så vi sagde vi var nød til at få mad før vi skulle ud til delfinerne, så der gik igen 20 min før vi kom ud. Da vi så endelig kom ud var solen så småt ved at gå ned, vi sejlede rund i 45 min men fandt ikke nogen delfiner, til gengæld så vi den mest imponerende solnedgang.
På vej tilbage til vores hus besluttede vi at vi ikke ville betale fuld pris for turen, da vi følte at det var hans skyld vi ikke så delfiner da han kom 2 timer for sent. Cille og jeg valgte så at det skulle vi nok fortælle ham, og for ”søren” hvor synes han ikke det var nogen god ide. Sjældent er jeg blevet skældt så meget ud på Swahili, han fortalte om hvordan politiet ville komme og hente ham, og at han ville få tæsk fordi han havde gæld. Det hele kulminerede da vores vagt gik ind og forsvarede os, så hamrede vores guide hænderne ind i brystkassen på vores vagt. Men efter at have stået og diskuteret med ham i en halv time, sagde vi han kunne tage pengene eller han kunne lade være. Han valgte så at tage pengene, og kørte så. Da vi snakkede med hans kone dagen efter, fortalte hun at han ikke var kommet hjem, men var taget til Stone Town for at gå på bar.
Nytårsaften var også rigtig hyggelig, vi havde bestilt plads på en strandrestaurant som havde lavede en kæmpe buffet. Der sad vi til kl. 23 før vi gik hjem og hentede champagne, og gik ned på stranden for at fejre det nye år. Resten af aften stod den på kolde øl og godt humør.
Jacob og jeg forlod Zanzibar den 3. januar, for vi havde valgt vi lige ville tilbringe et par dage i Dar Es-Salaam. D 4. januar besluttede vi at vi skulle forkæles, mor fylde jo som sagt 50 i november og havde sagt at hun ville give en god middag i den forbindelse. Vi havde været enige om at den skulle gemmes til når vi rigtig trængte til den, og det blev så mandag den 4. Vi fandt en lækker restaurant, hvor vi fik en super super god middag. Det er uden sammenligning det bedste mad vi har fået i meget lang tid. Så det var et måltid som vi vil huske i lang tid.
Vi har også været til begravelse siden sidst, det var også en oplevelse. Det var en bror til børnenes bedstefar som skulle begraves. Vi kommer til kirken 30 min før begravelsen begynder, så alle mamaerne tog os lige med om på en lokal bar før. Her fik vi serveret en øl og Jacob prøvede også den lokale øl som hedder Mbeke, jeg ved snart ikke om man kan kalde det en øl, det er nærmere et måltid med alt det ”guf” som er i den. Derefter gik turen ned i kirken, på ladet af en stor firehjulstrækker, som sidenhen også viste sig også at være ligbil.
Kisten var også åben så man kunne se den afdøde, det var lidt en sær følelse, den var dog dækket af en glasplade, det tror jeg den var da det ikke er muligt at holde den afdøde afkølet mellem død og begravelse. Men ellers var turen i kirken ikke mere sindsoprivende end de normalt er, Jacob havde også sit besvær og måtte overgive sig til søvnen et par gange. Selv var jeg også ved at falde hen, da jeg lige pludselig hørte præsten sige noget med ”Mzungu” og da jeg så op kiggede han på os. Jeg skyndte mig at se over på manden som vi sad sammen med, som var rigtig godt til engelsk, men der var ingen hjælp at hente for han sov også. Så vi lod bare som ingenting.
Efter kirke skulle vi med op til familien, hvor han blev begravet, der blev også holdt en masse taler. Da det var ”vores” bedstefar til at tale skulle vi også op og stå så han kunne præsentere os for alle de 300 som deltog. Vi skulle også spise der oppe og vi fik besked på at vi skulle gå op lige efter præsterne, vi skulle også side ved samme bord som præsterne.
Det var lige hvad jeg havde for denne omgang, måske vi er heldige at jeg er begyndt at arbejde inden jeg skal skrive næste blog.
I må have det godt der hjemme, jeg savner jer sku.
Hilsen Klaus