Safari og undervisning

Den friske morgenvind blæser ind i ansigtet, mens Land Roveren føre dig ud af de små snoede veje. Da bilen stopper står man og ser ud over en endeløs savanne, hvor det eneste der stikker op i det bølgende græshav er et par Akacietræer, og en lille giraffamilie som ubekymrede går rundt og græsser.
Velkommen til Serengeti.
Så kom vi endelig til det, nemlig safari. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg er sikker på at jeg ikke kommer til at glemme lige med det første.
Vi startede her fra Usa River hvor vi blev hentede af vores guide, og så blev vi ellers bare kørt østpå mod Serengeti. Vi var fire personer af sted, Marianne, Kristina, Jacob og mig. De to piger som var med, er to MS volontører som vi også var på højskole med i Kenya.
Men ellers så forløb dagene med at vi startede tidligt om morgenen (gerne ved 6 tiden), hvor vi så køre ud for at se om vi kunne finde nogen dyr. Det var meget forskelligt hvor heldig man var og hvor mange dyr man så. Nogle gange kunne man nærmest ikke se nogen steder hen uden at se en giraf, elefant eller en masse antiloper. Mens man andre gange, kunne køre i flere timer uden at se noget interessant, det var gerne når vi var på jagt efter løver, geparder og leoparder. Men vi så alle de 3 store katte, geparden så vi kun på afstand, løven så vi tæt på, vi så bl.a. 3 små løve unger som moderen havde efterladt på et væltet træ lige ved vejen, så kunne man stå der kun et par meter fra nogle 3 måneder gamle løveunger. At se leoparden var en af de store oplevelser, da vi så den lå den og sov på en gren som hang ud over vejen, vi tog en masse billeder op gennem taget på bilen (man kunne hæve taget på bilen, så man kunne stå op og se alle dyrene), men jeg synes ikke rigtig jeg kunne få det perfekte billede, så jeg kravlede op på taget af bilen, og var nu kun 2 meter fra leoparden og kunne nu få et super billede. Jeg anså det ikke for at være farligt da den lå og sov, men da vores guide opdagede at jeg var smuttet op på taget, kunne det kun gå for langsomt med at få mig ind i bilen igen. Så den næste halve time skulle jeg høre på vores guide, om hvor farlige en leopard var og om at jeg havde risikerede liv og lemmer, og hans licens til parken. Så først da jeg lovede ikke at kravle op på taget igen, og lade være med at bryde andre regler (han gav mig regelsættet for Serengeti, og bad mig læse det), ville han tie stille. (Men jeg fik et ret godt billede)
En anden stor oplevelse var at se gnuernes vandring, den var lige nede i vores område mens vi var der. Aldrig i mit liv har jeg set så mange dyr samlet på et sted, jeg tror ikke jeg overdriver hvis jeg siger vi så over en million gnuer. Lyden og følelsen af når sådan en gruppe sætter i løb er ikke til at beskrive, det skal opleves.
Under safarien boede vi i telt, det var supper lækkert og helt klart også en stor oplevelse, det er ikke hver nat man vågner ved at der er en løve som brøler eller en elefant som trutter. Når man skulle tisse om natten, så sad man også lige og lyttede før man lynede op og kiggede ud, for at se om man kunne se noget, og så ellers hurtig over på toilettet.
Maden var helt i top, vi havde vores egen kok med, som lavede alt vores mad. Så jeg ville helt klart bo i telt, hvis jeg skulle af sted endnu engang.
Den sidste dag skulle vi ned i Ngorongoro krateret (en vulkan som eksploderede for mange tusinde år siden, og efterlod et krater med en diameter på ca. 20 km I dag lever der en masse dyr i krateret i deres helt eget økosystem, da de ikke kan forcere de 600 m høje kanter) vi boede på en camp på kanten af krateret, og der så vi solopgang over krateret, som må siges at være noget af det smukkeste jeg nogensinde har set.
Nede i krateret så vi en masse dyr, bl.a. så vi næsehornet som vi ikke havde haft held med at se på Serengeti. Men man kunne også se at dyrene der nede var vant til at der var mennesker, man kunne køre helt hen til dem uden de var bange. Så fik man virkelig et indtryk af dyrene når man nærmest kunne lugte dem, i sær elefanter og giraffer var fascinerende at se tæt på når de var så store. Men ellers må jeg sige at det var en federe følelse at se en løve i Serengeti, når man har kørt rundt og ledt efter den i flere timer.
Men… man kan ikke have sådan en tur i Tanzania uden der vil gå et eller andet galt, og i vores situation var det vores guide som må siges at være noget for sig selv. Han opførte sig meget normalt meget af tiden, men så nogen gange kunne man bare rive hovedet af ham.
En episode var fx da vi var blevet lovet at vi kunne besøge et sted kaldet Lake Nduto, så vi spurgt vores guide om hvad han synes om det. Det var bare helt fint, så det skulle finde sted dagen efter, og alt gik fint indtil vi dagen efter holdte midt ude i ingenting og han sagde at det nok ikke kunne lade sig gøre alligevel, da vi skulle passere en anden nationalpark. Men vi var meget fastholdende på at vi ville se Lake Nduto, da vi var blevet lovet det, og da vi hørte ham til hvorfor han sagde det var muligt dagen før svarede han ”Jeg var meget træt i går, så jeg kunne ikke fortælle jer sandheden” men vi sagde det kunne vi ikke bruge til noget, og at vi ville se den sø! Vi kørte så hen til en gate, hvor han så fortalte at han ikke ville have brændstof nok til at køre os helt der ned, så vi måtte give ham nogle penge så han kunne tanke. Men igen måtte vi sige at han godt kunne glemme det, for vi havde betalt for turen, og vi ville ikke betale ekstra. Langt om længe accepterede han at køre der ned, og vi mødte ingen forhindringer på vej dertil.
Sådanne episoder havde vi flere af uden vejs, men intet slår den vi havde på vores hjemtur.
Vi havde forladt Ngorongoro krateret, og var på vej mod Arusha da han vendte sig om mod mig og begyndte at fortælle om en stamme som havde boet der hvor nationalparkerne var i dag. Det var meget fint, og han fortalte om hvordan de i dag tjente penge ved at lave træfigurer, og sælge dem til turisterne. Men så sagde han at hvis vi ikke kørte ind til en bod og så på nogle træfigurer, så ville der blive sendt nogle mænd ud på motorcykler som vil indhente os og tæve os, for ikke at have stoppet og kigget (siger han i samme øjeblik som en motorcykel passer os(hvor mon han blev inspireret)). Da jeg fortæller de andre hvad han har sagt, nægter de at tro på mig, så jeg spørg igen, hvor jeg for samme historie. Så vi fortæller ham meget bestemt at vi ikke gider stoppe, men vi bare vil hjem. Og tro det eller ej, vi klarede turen uden at der kom nogle slemme fyre på motorcykel og tævede os.
Men jeg synes det var en fed tur, til trods for at guiden krævede en del energi. Men det var et godt mix med både Serengeti og Ngorongoro krateret, så fik man stort set, set det hele. Alt i alt var det en kæmpe oplevelse.
Og nu til noget som jeg havde troet jeg skulle skrive om for lang tid siden nemlig mit arbejde på skolen. Men vi er kommet i gang, og vi er så småt ved at komme ind i en rytme, og jeg må sige at det nu er ret sjovt. Jeg har 5. klasse og Jacob har 6. klasse, og det må jeg sige det er en udfordring når du har en klasse på 65 elever og det kun 20 % som forstår engelsk. Jeg havde en ide om at størstedelen ville kunne engelsk, især da Arusha området er et af de områder som har mest med turister at gøre i hele Tanzania. Et eksempel kunne være at jeg første dag spurgt en pige, hvad hun havde lavet i sin ferie? og hun svarede at hun hed Anna. Nogen af dem forstår ikke det mindste af hvad du siger.
Men i klassen er der også et par stykker som er rigtig gode til engelsk, og de er rigtig flinke til at hjælpe med at oversætte til swahili når jeg føler de ikke forstår det.
Men jeg er overrasket over hvor lavt uddannelsesniveauet er her i Tanzania sammenlignet med Kenya, men børnene vil gerne lære noget så det er ikke der problemet er, som jeg ser det, er det ved lærerne problemet ligger.
De er simpelthen så ufattelige dovne, de laver ikke en skid. Da Jacob skulle undervise lå hans første time i 2. lektion og da han skulle undervise samme klasse igen i 6. lektion, så stod der det samme på tavlen som da han efterlod den. Så i de 3 timer havde de ikke haft nogen lærer.
Når de så endelig har timer, så må de smage på spanskrøret, hvis de ikke kan svare på de spørgsmål de bliver stillet. Det er helt grotesk. Apropos afstraffelse så er der også en lærer som jeg har mistænkt for at være mere eller mindre sadistisk. En dag da jeg stod og ventede på min klasse var færdig med time, kom en lærer gående da han så hørte en lille smule larm inde fra en klasse, så hentede han lige et spanskrør og så fik hele klassen ellers lige en omgang. Flere af børnene har også fortalt han slår rigtig meget, og man ser ham næsten aldrig uden hans afstraffelsesaggregat.
Så når vi kommer længere hen i opholdet, vil vi undersøge mulighederne for at snakke med inspektøren omkring denne lærer.
Men ellers så tror jeg det var det jeg havde at berette om for denne omgang. Vi nyder det i fulde drag, jeg vil tro vi spiser ude 5 gange ugentlig, med alle de andre danskere som er her i området. Så der skal løbes nogle ture for man ikke bliver alt for rund.
Men i må hygge jer hjemme i kulden (vi har sol hver dag og 22-30 grader).
/Klaus
PS. I dag har jeg bagt den rugbrødsblanding som jeg har fået tilsendt, så i morgen står den på rugbrød til frokost. Umm
PPS. Se safari billeder på facebook